• Rådgivning
  • Støtteperson
  • Bisidder
  • Speciale indenfor børn og familier

 


Bisidder

Som bisidder for dig, har jeg mulighed for at deltage i møder med eksempelvis kommune, PPR, skole eller dagtilbud. Jeg hjælper dig med at skabe overblik inden mødet og er med som støtte og hjælp til at få sagt det du ønsker til mødet.  


 


§75 støtteperson

Når et barn anbringes uden for hjemmet har forældrene ret til en uvildig støtteperson, der betales af kommunen. Det bevilges jf. Barnets Lov §75. Ønsker du at bruge mig som støtteperson, kan du kontakte kommunen og de vil derefter kontakte mig direkte. 

 


Online rådgivning

Måske oplever du, at din sag trækker ud, eller at det kan være svært at få overblik over sagsbehandlingen og dine rettigheder i kommunen. Jeg kan hjælpe dig med at skabe klarhed, give dig et overblik over dine rettigheder og guide dig trygt videre i den retning, der er relevant for din sag.


Om mig

Jeg er uddannet socialrådgiver siden 2017 og har arbejdet i børne- og familieafdelinger. Mit arbejde har altid haft børn og deres trivsel i centrum, og jeg brænder for at skabe trygge rammer for børn og familier i svære situationer.

Jeg ved, at mødet med kommunen kan føles uoverskueligt og komplekst. Derfor lægger jeg stor vægt på at møde mennesker med nærvær, respekt og forståelse. For mig er det vigtigt, at du føler dig lyttet til, taget alvorligt og klædt godt på til de beslutninger, der skal træffes.

Mit mål er at støtte dig med faglig viden, overblik og ro, så du ikke står alene i din sag.


Prisliste

Opstartssamtale (60 min.) 

En online samtale, hvor du/I  kan fortælle om jeres situation, og hvor vi sammen ser på jeres muligheder og drøfter, hvilke veje der kan være relevante i det videre forløb.

700kr.

Online rådgivning

Efter opstartssamtalen, og hvis I ønsker yderligere sparring eller rådgivning, vil I blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring. Herefter bliver du/I oprettet i mit system, og jeg vil være tilgængelig for online rådgivning.

Ønsker du et tilbud på en samlet pakke, er du meget velkommen til at kontakte mig, så vi kan finde en løsning, der passer til jeres behov.

800kr./time eller

2500kr./4 timer

Bisidder

Som bisidder er jeg ved din side og støtter dig i at få sat ord på det, der er vigtigt for dig, når du mødes med kommune, skole, PPR eller dagtilbud.

Jeg hjælper med at skabe tryghed og ro i samtalen og sikrer, at der er overblik, så dine ønsker og mål for mødet bliver tydelige.

På den måde står du ikke alene, og der skabes et godt grundlag for, at du kan få den hjælp og støtte fra kommunen, som passer til din situation.

800 kr/time

Kontakt mig

Hvis du er tvivl om om jeg kan hjælpe dig, er du altid meget velkommen til at kontakte mig. Jeg sender dig også gerne et individuelt tilbud, hvis ingen af mine nuværende passer til dine behov. Du kan ringe til mig, sende mig en mail eller skrive via kontaktformularen her på siden. Jeg svarer altid indenfor 24 timer. 

Maria Nielsen - Socialrådgiver

Email: mnsocialraadgivning@outlook.dk
Telefon: +45 42 94 45 09

Cvr nr: 46145275